Historie2 min. læsning
Sådan startede det: én ven, ét hav og intet godt svar
Min ven bor på et andet kontinent. Vi besluttede at mødes i 2027, et sted, der er fair for os begge. At finde det sted viste sig at være det sværeste.
Oleksandr
Grundlægger af MeetEven
Det er altid dejligt at se gamle venner. Men når man er voksen og har et job, skal mange stjerner stå rigtigt, før det lykkes. Selv i samme by eller samme land kan det være svært nok at få to menneskers planer til at passe sammen. Tre til fem? Glem det. Den slags møder er næsten aldrig spontane.
Jeg har sådan en ven. Han bor på et andet kontinent. Vi havde ikke set hinanden i et par år, og så skrev han:
„Lad os mødes i 2027. Jeg vil gerne flyve til Europa."
Fordi jeg er en entusiastisk type, begyndte jeg straks at lede. Noget spændende, og nogenlunde fair for os begge. Og jeg ramte en mur: ikke ét eneste produkt kunne give mig et godt svar på det spørgsmål.
Mellem Nordamerika og Europa ligger et hav, så måske en ø i Atlanterhavet, tænkte jeg. Lyder logisk og enkelt. Bortset fra at flyforbindelserne er elendige.
Derfra var det 200 % gætteri. Ren tilfældighed. Måske „en eller anden by"? Så tjekker man, om I begge faktisk kan komme dertil. Og igen. Og igen.
Et sted undervejs tænkte jeg opgivende: Jeg kan ikke være den eneste i verden, der kæmper sådan for at finde noget godt for begge.
Så jeg begyndte at bygge det
Det er derfra, MeetEven kommer. I skriver to hjemmelufthavne, og den viser de steder, I begge kan nå, med det sted øverst, hvor den med den længste rejse rejser mindst. Sådan virker det.
Og mødet?
Det er i 2027, så vi har stadig tid. Vi har ikke valgt stedet endnu. Denne gang gætter jeg ikke. Jeg fortæller, hvor vi ender, og om appen var enig med min mavefornemmelse.
Skrevet af
Oleksandr
Grundlægger af MeetEven